FRA PARADISET TIL SIBIRIEN

Sønderjysk jernbanehistorie er ikke blot for en smal gruppe af jernbaneentusiaster. Det er også et stykke kulturhistorie, der adskiller sig væsentligt fra historien i det øvrige kongerige. En ny bog fortæller en vedkommende historie om en af de små sønderjyske stikbaner fra Haderslev til Vojens.

Af Hans Christian Davidsen


Sønderjysk jernbanehistorie og nationalitetskampen i hertugdømmerne er på mange måder en side af samme sag. Ikke kun i 1800-tallet, men helt frem til amtsbanernes nedlæggelse kan der skrives spændende historie om jernbanerne syd for Kongeåen - en historie, der adskiller sig markant fra jernbanehistorien i det øvrige Danmark. De sønderjyske amtsbaner eksisterede til slutningen af 1930erne og var et levn fra det tyske kejserrige.

Et andet bemærkelsesværdigt træk er de sønderjyske jernbaners linjeføring. Mens den østjyske længdebane nord for Kongeåen løber fra købstad til købstad, går den i Sønderjylland uden om Aabenraa og Haderslev. I stedet for følger den stort set den jyske højderyg, der hvor grænsen går mellem østkystens fede morænelandskaber og Midtlandets sandede og mere flade land.

Det har en historisk årsag.

Terrænforholdene spillede ind. Det gjorde de også i Nørrejylland ved byer som Vejle og Horsens, men i Sønderjylland var det i kombination med andre faktorer. Jernbanen fra Flensborg til Vamdrup blev anlagt af engelske entreprenører og danske bygherrer i første halvdel af 1860erne, men indviet efter at landsdelen var kommet under tysk herredømme i 1864. Set fra et dansk synspunkt hastede det i 1850erne med at få anlagt en jernbane fra syd til nord. Den skulle gå gennem de nationalt truede egne i Mellemslesvig, blandt andet for at få dem knyttet til det danske hovedland, og derfor kom linjeføringen i anden række. Den danske regering pressede godt nok på for at få jernbanen gennem Haderslev og Aabenraa, men det skete på et tidspunkt, da det var for sent.

Skuffelse i Slesvig

De lokale politikere i hertugdømmet Slesvig havde heller ikke mulighed for at gribe ind på grund af stænderforsamlingernes begrænsede indflydelse. Imens kørte spillet mellem den engelske entreprenør Sir Peto og den danske konge, og netop i hertugdømmerne var anlægget af jernbaner i højere grad overladt til private. Stænderforsamlingerne havde beslutningsret, når det drejede sig om lån - men da Peto selv finansierede anlægget, blev linjeføringen et anliggende mellem ham og den danske konge. Og Petos forslag svarede til den linjeføring, der var den billigste: En linjeføring på de flade strækninger over Tinglev, Rødekro og Vojens.

Nu gjorde det ikke sagen bedre, at de sønderjyske købstæder ofte har bekriget hinanden. Den 26. maj 1856 overrakte en deputation fra Haderslev en henvendelse til Kong Frederik den Syvende for at få længdebanen ført over Haderslev - men også helst uden om Aabenraa.

Da jernbanen endelig blev bygget, var der stor skuffelse over resultatet i hertugdømmerne.

"Beslutningen blev taget som et udtryk for modsætningerne mellem Slesvig og kongeriget. I kongeriget gik baner fra by til by, mens de i Slesvig gik, hvor entreprenøren fandt det billigst. Fra tysk side påstod man, at linjen blev lagt uden om købstæderne for at skade tyskheden i disse byer", skriver Mogens Duus i bogen "Perle - Toget til Paradis og Sibirien".

Ejendommelig politik

Bogen handler om jernbanen mellem Haderslev og Vojens, en lille stikbane, der sammen med Rødekro-Aabenraa-banen blev resultatet af den ejendommelige banepolitik i hertugdømmerne. Østkystbanen ville have givet langt bedre forbindelser mod både nord og syd, og preusserne var da også langt henne med planerne - men så kom Første Verdenskrig i vejen, og de trafikalt visionsløse danske politikere overtog ikke planerne.

"Perle - Toget til Paradis og Sibirien" beretter om den korte banestræknings historie, da den blev besluttet anlagt i 1860 gennem ekspansion, genforening, krigsår, stille dagligdag samt om afviklingen af banen, som kom til at vare mere end 30 år. Det er ikke blot en bog for jernbaneentusiaster eller almindeligt lokalt interesserede i Haderslev Østeramt. Det er også et stykke sønderjysk kulturhistorie begået af en jernbaneinteresseret, der fattede interesse for banen, da han som barn og ung besøgte sin farmor i Haderslev.

Det er påfaldende, hvor lidt jernbanehistorie i Sønderjylland og Sydslesvig, der er skrevet af faghistorikere. Et af de sjældne eksempler var i Sønderjyske Årbøger for nogle år siden, da en studerende gik i krig med den store og spændende omvæltning, der fandt sted, da de sønderjyske jernbaner i 1920 overgik fra Preussische Staatsbahn til DSB.

Jernbaneromantikken

Det er en fremragende fremstilling, Mogens Duus har præsteret med "Perle - Toget til Paradis og Sibirien". Bogen er baseret på et imponerende stort kildemateriale med rigtig mange primære kilder. Mange jernbaneentusiaster har dog en tendens til at være meget ensidige i deres fortolkning af kildematerialet, når emnet "nedlæggelse" skal behandles. Her hives - i jernbaneromantikkens ånd - al skyts frem i argumentet for, at den eller den bane aldrig burde have været nedlagt - selv om passagertallene jo raslede ned i takt med, at privatbilismen steg.

Men lige netop i tilfældet Haderslev-Vojens er der dog en fornuft i kritikken. Banen blev nemlig aldrig nedlagt ved lov, da persontrafikken ophørte i 1974. Oliekrisen i Mellemøsten havde den effekt, at statsbanerne midlertidigt indstillede driften med de olieslugende MO-vogne, der blev erstattet med en ny generation af rutebiler, der kunne køre længere på literen. Sagen var bare, at MO-vognene stammede helt tilbage fra 1930erne og 1940erne, og dette gamle skrammel skulle konkurrere med helt moderne busser! På et alt for sent tidspunkt anskaffede DSB sig de langt mere driftsøkonomiske MR-tog.

Forfatteren redegør her for brugen af fejlbehæftede statistikker som dokumentation for Folketingets afvikling af persontrafikken på DSBs små baner. Nu er Haderslev-banen ikke blot lukket for passagertrafik. Banestyrelsen har lukket sporene for al trafik, og hvis det ikke lykkes at få den lavet til en veteranbane, er det formentlig blot et spørgsmål om tid, før skinnerne bliver pillet op.

Bogens titel kræver en forklaring. Betegnelsen "Perle" blev ofte brugt om sønderjydernes småbaner, først som et tilnavn på togene på de smalsporede amtsbaner i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Da disse lukkede, blev tilnavnet især brugt om Haderslev-banens tog. "Paradis" var lokomotivførernes betegnelse for en lille lund ved en sø vest for Haderslev, og "Sibirien" var togpersonalets navn for området langs Jegerup-vejen ved Vojens, hvor der på vinterdage kan blæse en meget hård østenvind.

Mogens Duus: Perle - Toget til Paradis og Sibirien. 168 sider, 345 kroner (Banebøger i Smørum). Ekspedition: Jernbanebøger www.jernbaneklub.dk/jernbog - telefon 33 93 20 02.